Kontakt
SSP
Som forældre har du mulighed for at kontakte os for råd og vejledning.
Som forældre har du mulighed for at henvende dig til os. Det kan være i forbindelse med at du har problemer i forhold til din teenager, har spørgsmål omkring alkohol, hash og andre stoffer eller brug for et godt råd.
Det kan godt være, at vi ikke er de rette til at løse den eventuelle problematik - men så kender vi den fagperson, du skal i kontakt med og kan hjælpe med formidlingen dertil.
Din henvendelse kan også være af mere generel karakter fx i forhold til at få råd og vejledning til at sikre et godt forældresamarbejde i dit barns klasse.
Du er velkommen til at kontakte os på SMS eller telefonisk.
Mange forældre frygter, at deres børn skal komme ud i et misbrug af rusmidler og tænker derfor over, hvad de vil gøre, hvis situationen skulle opstå.
Her i Danmark er der nærmest tradition for, at man på et tidspunkt i sin ungdom begynder at eksperimentere med legale rusmidler. Alt afhængig af, hvor og med hvem de unge færdes, er der også forskel på, hvilke rusmidler de kommer i kontakt med.
De unge eksperimenterer, og kan de lide samværet og virkningen, kan det stille og roligt udvikle sig til et forbrug, også af illegale stoffer, uden at de selv ser problemer heri.
Det er derfor vigtigt, at man som forældre har lidt viden om rusmidlerne, og at man kan og tør handle på en mistanke om et begyndende misbrug hos sine børn.
Klik her for læse mere om rusmidler med mere under "Nyttige guides og links".
Når vi taler om generel trivsel for børn, er forældrenetværk et vigtigt og virksomt redskab. Forældrenetværk, hvor forældre kommunikerer sammen om deres børn, giver god mening på rigtig mange områder. For det første giver det både børn og forældre en følelse af socialt fællesskab, og for det andet er det med til at øge bevidstheden om det fælles ansvar.
Forældre har ofte fokus på deres egne børn i forhold til deres trivsel, fordi det er dem, der helt naturligt er tættest på, og som de på daglig basis kan afkode og tale med. Det er dog et større perspektiv, vi skal have på trivsel, idet det enkelte barns trivsel er afhængig af den store gruppe/klassen. Hvis gruppen som helhed ikke fungerer, vil det have en afsmittende effekt på de enkelte børn; nogle vil mærke det manglende fællesskab meget, mens andre kun vil registrere det på et overordnet plan, fordi de befinder sig ”det rigtige sted” i gruppen. Alle steder, hvor flere individer er samlet, dannes der forskellige hierarkier og gruppekonstellationer alt efter interesser og relationer. Det sker helt naturligt. - Hvad, der dog ikke nødvendigvis sker naturligt, er den store gruppes/klassens gode forhold. Dette skal have opmærksomhed og passes på.
Generel trivsel og godt socialt miljø handler både om det store billede som det enkelte individ. Vi kan ikke have et socialt godt miljø i en gruppe, hvis ikke de enkelte børn/unge trives. Det vil sige, at vi ikke bare kan se på vores eget barns trivsel, men må kigge på det samspil, barnet indgår i. Hvis elever, børn, unge skal lykkes og fungere i fællesskabet, må vi danne dem til at indgå i relationer og ikke altid sætte sig selv forrest. I fællesskaber må der gives og tages, og børnene skal lære at forstå, at man ikke altid kan få sin vilje, men at man nogle gange må gå på kompromis.
Ligeledes forholder det sig med forældrene/de voksne omkring barnet. Forældre må gå foran som gode eksempler og have forståelse for, at så længe fællesskabet ikke fungerer, vil det enkelte barn heller ikke trives. Trivsel for individet er afhængigt af fællesskabets styrke; og skal barnet trives, må fællesskabet nødvendigvis også gøre det. Forældre må med andre ord tage ansvar og arbejde for deres eget barn gennem den store gruppe.
Forældrenetværk bygger på løbende kommunikation og fælles forståelse. Overordnet set handler arbejdet om at få inkluderet alle børn i det sociale liv i klassen, og derfor er det vigtigt at starte tidligt med forældrene og arbejdet omkring trivslen. Målet er naturligt at få klassen som helhed til at fungere bedst muligt, og i det arbejde må fokus også ligge i at få alle forældre inkluderet og gjort ansvarlige over for projektet. Alle forældre skal høres, hvilket stiller krav til klasselærer/pædagog i forhold til selve faciliteringen. Ofte kan det give god mening at lave mindre forældrenetværk i klassen, således at samtalen bliver nemmere for den enkelte. Såvel i klassen som blandt forældre er der forskel på personlighederne, og nogle personer er mere toneangivne end andre, mens andre er mere stille.
Foruden den løbende dialog handler selve forældrenetværksarbejdet om fælles normer og værdier for børnene. Forældrene laver gensidige, overordnede aftaler samt fælles aktiviteter til glæde for alle, og der tages stilling til, hvorledes man reagerer over for eventuelle udfald, således at alle kan føle sig trygge i aftalerne.
Eksempler på aftalepunkter i forældrenetværk:
Vedtaget på forældremødet d. ________________
Vedtaget på forældremødet d.
Vedtaget på forældremødet d.
Vedtaget på forældremødet d.
Vi har på forældremødet den _____________ indgået følgende aftale for klassen :
Klasseforældrerådet er ansvarlig for at denne aftale revideres/tages op hvert år på et forældremøde
Klasselæreren opbevarer en kopi af aftalen
SSP-konsulent
May Hansen
Mobil 25 18 02 73
SSP-konsulent
Charlotte Krarup
Mobil 25 18 02 76
SSP+ og Exitkoordinator
Jens Tang Holbek
Mobil 25 18 02 75
Politiets SSP-koordinator
Bjarne Pilborg
Mobil 41 32 87 83